banner velkommen

Hirsholmene

Orientering vedr. Hirsholm ordningen modtaget fra Naturstyrelsen  :

”Havneordningen kan vi fortsætte som tidligere med den ændring at prisen bliver 300 kr./år. Vi har vurderet, at den tidligere pris var ude af trit med andre prisniveauer.
For anløb til havnen kommer til at gælde, at der skal betales når man anløber og ikke som før først om aftenen, hvis man ville overnatte.
 Det betyder, at dagsbesøg bliver med betaling og dermed måske større grund for de lokale til at have havnemærke.
Priserne for et (løbende) døgn bliver:
0-10 meter kr. 120,-
10-15 meter kr. 150,-
15-20 meter kr. 200,-
Vi overvejer en anden pris for både der sejler selskaber/betalende gæster i land.
Der skal betales for overnatning via den app, der hedder Harba. App´en er gratis for brugerne. Her skal man oprette en profil og tilknytte et betalingskort og kan derefter meget let betale i mange havne i Danmark.
Der bliver ikke mulighed for at booke en plads.
Vi (og/eller nogle vi hyrer til det) vil engang imellem foretage kontrol af om bådene i havnen har betalt. Vi overvejer – især hvis folk ikke betaler – at få en kortstander med betaling og udskrift af klistermærke, der skal sættes synligt på båden. Men nu prøver vi med app´en først og ser hvordan det går.
P.S.     Rønnerhavnen vil kun købe Hirsholmen mærkerne  efter bestilling , gerne hurtigst muligt.
Johannes
Fra ugen før påske til og med oktober kan man låne en gratis bycykel på Turistbureauet eller et af udlånsstederne.

Udlånssteder
Frederikshavn Turistbureau
Frederikshavn Marina
Rønnerhavnen
Udvalgte hoteller

Sådan virker det

Bycyklerne bruger et nøglesystem, hvilket vil sige, at du ’låner’ cyklen ved et af udlånsstederne, hvor du får udleveret en nøgle til cyklen. Det er gratis at låne Bycyklen, du skal bare registreres ved udlånsstedet. Så er det bare med at cykle en tur på Palmestranden, til Bangsbo eller hvor du nu har lyst til at cykle hen.

Hvorfor nøglesystem?

Nøglesystemet er primært valgt af hensyn til byens færgepassagerer, der skal være sikre på at have en cykel, når de skal med færgen hjem igen. Møntsystemet, hvor man lægger en 20’er i, ville ikke kunne give den sikkerhed. Risikoen for tyveri og hærværk er også væsentlig mindre, og desuden mindskes vedligeholdelsen betydeligt. Da Frederikshavn heller ikke er så stor, er der ikke det samme behov for at kunne smide en 20’er i cyklen og bagefter stille den i et stativ i den anden ende af byen.
Forslag til ruter

I den lokale Frederikshavn Guide kan du finde forslag til cykelture i lokalområdet. Her er forslag til ture til Palmestranden i nord og en tur til Bangsbo-området i syd.
Udstyr på bycyklerne

Bycyklerne er udstyret med cykelkurv, bagagebærer, kortholder og diodelys, så du er godt udrustet til at udforske byen.

Malta 2019

En “Perle” af en Snekkejolle søger ny ejer

Redaktionen har via Træskibslauget fået en opfordring til at hjælpe 

 Vi skriver til jer, fordi vi gerne vil udbrede kendskabet til et unikt lystfartøj, som vores bror har bygget med udgangspunkt i en Snekkejolle fra 1960. Og som efter hans alt for tidlige død er færdiggjort af Hundested Bådeværft (Molichs eftf.)
Historien om M/Y Malta, som vi har vedlagt, er skrevet til personer, der værdsætter og interesserer sig for et skib, der er bygget efter de fineste håndværksmæssige principper og materialer og som kunne være interesseret i at købe og passe godt på den. Det ville glæde os, hvis I vil videresende historien om M/Y Malta til jeres medlemmer. Undskyld vi trænger os på, men vi har brug for hjælp til at gøre opmærksom på vores brors båd.
Venlig hilsen Jytte og Sonja
Jytte Holm Struwe/ Tlf  61 12 45 39 / Mail  jytteholmstruwe@hotmail.com 
 Sonja Holm Olesen/ Tlf  30 24 34 50 / Mail  sonja.h.olesen@gmail.com

Du kan læse historien her

Gå til toppen
JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework